Her i disse mørke vintermåneder, hvor hjemmesiden er ved at være helt på plads, og der kun tilkommer nogle mindre småjusteringer, sidder man og tænker på, hvad man så skal kaste sig ud i, når nu også de fleste julegaver er købt. Jeg har derfor fundet de gamle årbøger frem, hvorfra der vil blive brugt referater, som vil blive lagt ud under deres respektive kampe i arkivet, men der er også beskrivelser fra de første år af HIFs historie, som jeg synes jeg vil dele med alle jer, der holder med og af, vores fodboldklub. Jeg har derfor afskrevet, i første omgang de 9 første år i klubbens historie, fra 1925-1934, og holdt afskriften fuldstændigt som det står i jubilæumsårbogen, der udkom i 1950. De sæsoner, der omtales i slutningen af historien, vil blive lagt ind under hver sæson i det store Kamparkiv.

God fornøjelse med læsningen, og jeg vil ønske alle en rigtig glædelig jul, samt et godt nytår.

Michael Hentrich

Tanken til H.I.F. opstaar.

I de unge Aar pusler Hjernen ofte med mange store Idéer, men som oftest er disse kun  Luftkasteller og glider efterhaanden ud til Fordel for mere realistiske Ting. Alligevel blev saadanne idealistiske Tanker Grundlaget for H.I.F.s Opstaaen.

I 1923 flyttede en ung Mand, Helmer Grand, til Hvidovre Kommune, der den Gang var en Flække på ca. 1500 Indbyggere. Helmer Grand havde dyrket Atletik i K.I.F. og spillet Fodbold i Valby Boldklub.

Helmer Grands Interesser for Idrætten var de første Spirer til H.I.F. De første Aar i Helmer Grands nye Opholdskommune bragte ikke noget positivt sportsligt frem, da det politiske Arbejde dengang var mere populært blandt Hvidovres Ungdom end Interessen for Sport.

Det blev først i Sommeren 1925, Tanken om at stifte en Idrætsforening i Hvidovre blussede op i Helmer Grand.

En sommerdag cyklede han forbi det gamle Gadekær i Hvidovre, og her saa han en Del unge Mennesker løbe og spille Bold. Hvad Spillet hed – eller gav sig ud for at være – er aldrig blevet opklaret, men dette Boldtrilleri fik Helmer Grand til at standse og kigge interesseret paa de unge Mennesker.

Han kaldte et Par af dem hen til sig og spurgte dem, om det var den eneste form for Sport, der blev dyrket i Hvidovre, hvilket bekræftedes. Han foreslog straks de unge, at de skulle møde en bestemt Dag paa Risbjergaard Kro for at drøfte Problemerne og forberede Starten af en Idrætsforening.

Mødet fandt Sted i September 1925. Deltagerne var ca. 15 Drenge og ganske unge Mennesker samt en 5-6 Stykker i den mere modne Alder. Efter en nærmere Drøftelse vedtoges det at nedsætte et 5 Mands-Udvalg, der skulde udarbejde Love og forelægge dem ved en Generalforsamling i December Maaned.

Den 15. Oktober 1925 var Udvalget samlet til Møde angaaende Lovene, som man vilde anbefale til Generalforsamlingens vedtagelse, og denne Dag blev altsaa H.I.F.s officielle Stiftelsesdag. Udvalget tilskrev Sogneraadet om Tilladelse til at benytte Skolelodden ved Holmegaarden til Sportsplads samt udtalte det ønskelige i Opførelsen af et Omklædningsrum samme Sted.

Redaktør Pedersen, Hvidovre Avis, og Redaktør Brodersen, Valby Bladet, fik tilsendt Agitationsmateriale, og begge disse Blade gjorde paa dette tidspunkt et stort Arbejde for Agitationen samt anbefalede Sogneraadet at støtte den unge Forening paa bedste Maade. Stemningen blandt de unge Sportsudøvere var stor, og med Længsel ventede man paa Svar fra Sogneraadet. Desværre forstod Stat og Kommune dengang ikke – i Modsætning til nu – Betydningen af Oprettelsen af Sportspladser, hvorfor H.I.F.s Ansøgning var blevet Syltet.

Helmer Grand gav imidlertid ikke op, og paa et offentligt Sogneraadsmøde, hvor han – som saa mange Gange før – var eneste Tilhører, blev det bekendtgjort, at Sogneraadet vilde stille Banen (Brakmarken) ved Holmegaarden til Raadighed for H.I.F., men om Opførelse af Klubhus kunde der ikke være Tale.

Helmer Grand fik dog Lejlighed til paa dette Møde at fremføre H.I.F.s berettigede Krav, og det blev vedtaget, at 2 Sogneraadsmedlemmer, Forpagter Schrader og Viktor Knudsen, skulde se paa en Træbarak, der laa ved Vigerslevvej, og som maaske kunne bruges til Omklædningsrum. Det viste sig desværre, at Skuret, for andet var det ikke, var saa daarligt, at det ikke kunne forsvares at byde Hvidovres Ungdom saadanne Forhold.

Paa et senere Sogneraadsmøde blev der nu bevilget 2500 Kr. til Opførelse af et Klubhus paa Banen. Det var dengang en stor Sum, men det blev ogsaa et godt Klubhus, vi fik.

Det har fulgt os paa de 3 Baner, vi har haft i Hvidovre indtil Dato. Endnu staar det gamle Klubhus fra 1926 ved Haandboldbanen på Stadion. Der er passet godt paa det.

Nu var det første Slag slaaet for at give Hvidovres Ungdom Muligheder for at dyrke Sport. Det trak dog lidt i Langdrag med at faa opført Klubhuset og gjort Banen klar. Begge Dele kunde indvies i Sommeren 1926, men forinden havde alle H.I.F.s Medlemmer – saavel Drenge som voksne – flere Søndage samlet Sten op paa Banen og møjsommeligt baaret dem væk i Spande. Tænk paa det, Medlemmer af Aargang 1950, og skøn paa de Goder, vi har i Dag!.

Af medlemmer, der i de første Aar gjorde et stort Pionerarbejde, kan nævnes: L. Skov, P. Chr. Hansen, W. Henning, Jacob Larsen, Ferdinand Nielsen, Chr. Petersen, Carl Nielsen, Nørgaard og L. Rasmussen.

H.I.F.s første Generalforsamling blev afholdt i December 1925. Her blev Helmer Grand valgt til Formand, L. Skov til Næstformand, A. Johansen til Sekretær og W. Henning til Kasserer.

I Vinterens Løb var der dyrket Gymnastik for saavel Damer som Herrer paa Kettevejskolen. Om Foraaret blev der dyrket Løbetræning paa en Strækning fra Risbjerggaard til Holmegaarden og retur. I denne Træning deltog baade Fodboldspillere og Atletikdyrkere. Bestyrelsens Tanke var, at naar det var en Idrætsforening, skulde der dyrkes andet og mere end Boldspil.

Det viste sig dog hurtigt, at kun faa Idrætsgrene slog igennem, og Grunden hertil maa jo nok søges i, at der aldrig har været gunstige Forhold for at udøve andet end Fodbold, Haandbold, Gymnastik, Bordtennis og tildels Badminton. Andre Idrætsgrene som f. Eks. Boksning og Brydning har været forsøgt, men har aldrig slaaet an, men derom senere i de forskellige Afsnit om Sportsgrenene.

Dette var altsaa det første brydsomme Aar i H.I.F.s Historie, og vi gaar nu over til at fortælle om de forskellige Sportsgrene i særlige Afsnit, for at Læserne bedre kan faa et samlet Udbytte af H.I.F.s virke i de 25 Aar.

Red. (Sven Ove Svendsen – Eigil Hempel – Stinus Kirkeby)

H.I.F. – Fodbold gennem 25 Aar.

De første Aar.

Helt sikre Oplysninger om den første Fodboldtid i vor Forenings Historie har det været ret vanskelig at fremskaffe. Selv om mange af de gamle Medlemmer og Førsteholdsspillere endnu kan huske en Del, er meget alligevel temmelig uklart fra den Tid. Der er jo ogsaa løbet en Del Vand i Stranden siden, og dengang tænkte man vel næppe heller saa langt frem i Tiden, saaledes at man var klar over, hvor værdifuld en Kampstatistik havde været for os i Dag. Nu staar man jo langt bedre rustet, fordi Pressen i Dag skriver betydeligt mere om Sport end før i Tiden, og navnlig siden Tipstjenestens Indførelse har Fodbolden jo faaet en Plads i Solen.

Gennem Oplysninger fra Folk som Hakon Andersen, Janus Rasmussen, Otto Willumsen, Arnold Jørgensen, Børge Wilsted, Helmer Grand og ikke mindst Johannes Nielsen samt flere af de første ”Boldsparkere” har vi faaet oplyst følgende om Fodboldens grønne Vaar i H.I.F.:

De første Kampe blev spillet paa en Bane bag Phønixhusene ved Kragholtsbjergs Allé – nu den Del af Brostykkevej, der ligger Syd for Hvidovrevej. Disse Kampe foregik som Regel mod Soldaterholdene fra Avedørelejren, men ogsaa Klubberne fra Vigerslev, Valby, Glostrup, Herlev og Brøndbyerne var vore første Modstandere.

H.I.F. var jo ikke tilsluttet nogen Union, og da Træningskampe ikke havde helt den samme Interesse som Kampe om Points eller Sølvbægre, afholdt Klubben een Gang om Aaret et Pokalstævne, hvori deltog Klubber, man havde haft Samarbejde med i Løbet af Sæsonen.

Disse Kampe skæmmedes i nogen Grad af ret usaglige Dommere, og det var ikke noget ukendt Begreb dengang, at et Hold pludselig, hvis en Dommerkendelse gik dem imod, forlod Banen. Noget, som heldigvis i Dag hører til Sjældenhederne.

At de første Resultater ikke var lutter Sejre, kan næppe undre nogen, thi i en ny Klub vil der altid være Begyndervanskeligheder, og det var der ogsaa i H.I.F. Imidlertid kom Sejrene efterhaanden, og i vor Pokalsamling kan man da ogsaa se af Inskriptionen paa vort første Trofæ, at den første Pokalsejr er vundet i 1926. Det var iøvrigt afdøde Restauratør Laurits Petersen, Frihedskroen, der hvert Aar udsatte en Pokal til H.I.F.s Stævne.

Af de første H.I.F.-Kæmper fra dengang kan nævnes blandt Seniores: Tideman, Ejnar Jensen (Cykelsmeden), Barbermester Henning, Ejnar Dalsted, Ejnar Nielsen og Arnold Jørgensen. Om der var flere på holdet paa Holdet, der hed Ejnar, har vi ikke

kunnet faa oplyst. Af Juniores var det først og fremmest Børge Wilsted, Bjarne Melsvig, Poul Saul, Olaf Egge, Otto Petersen (senere Danmarksmester i Vægtløftning), Kai Knudsen, Svend Iversen, Carl Møller og Wilfred Nielsen, der var de tonangivende.

De første Par Aar skiftede Holdenes Udseende uhyre meget. Førsteholdsspillerne var legio, de kom og gik, og naar man ser paa Billederne paa side 13 (de to holdbilleder herover, red.:), fremgaar det, at kun faa af Spillerne er med paa begge Hold.

Efter et Par Aars Forløb blev H.I.F. omsider Medlem af Smaaklubbernes Sammenslutning, men om Placeringerne har ingen kunnet oplyse. De traditionelle Pokalstævner fortsatte dog stadig. I 1928 indmeldte H.I.F. sig i A.B.U., hvor den dog ikke hævdede sig videre godt. Paa Grund af den trange Økonomi – man kunde ikke betale Kontingent til Unionen – blev vi i 1930 udmeldt af denne for dig i 1931 at blive optaget igen.

Udenlandske Gæster.

Efterhaanden fik vi ogsaa Besøg af svenske Klubber ved vore Pokalstævner, ligesom vi deltog i lignende Arrangementer i Malmö. Det var Klubberne Dixi, Malmö og Lydia fra samme By, der var vore Gæster.

Saadanne Pokalstævner med svensk Islæt var altid sikre paa den helt store Publikumsinteresse, og hvilket broget Liv rørte sig ikke paa Banen fra tidlig Morgen til sent hen paa Eftermiddagen. Navnlig omkring Ølboden var der Liv og Leben, specielt naar det var Svenskerne, der havde faaet Klø. Og det skete dog ogsaa af og til!.

Som nævnt deltog i vore Pokalstævner ogsaa Soldaterhold fra Avedørelejren, og de var som Regel stærkere end vore egne Elleve. Af andre Klubber, som vi i denne Periode samarbejdede med, skal nævnes Boldklubben Strand, Sundby Boldklub, Fix, Nørrebro, Avedøre Idrætsforening, Vanløse Boldklub og sidst, men ikke mindst – Arvefjenden Rødovre Idræts Club – mod hvem vi udkæmpede nogle rene Braavallaslag, hvorom der endnu tales blandt gamle Medlemmer.

Paa nedenstående Billede ses Juniores, der har første Parket, paa Taget af det gamle Klubhus, hvorfra de overværer en Svenskerkamp. Læg mærke til Hønsestigen op til Loftslemmen. Omklædningen foregik ogsaa Paa Loftet i omtrent krumbøjet

Stilling. Afvaskningen – hvis en saadan blev foretaget efter Kampen – foregik fra Vandposten foran Husvildebarakkerne for Enden af Banen.

I Sommeren 1932 havde vi Besøg af den tyske Klub Pommernedorff fra Stettin. Dette Arrangement var kommet i Stand gennem A.B.U., og desværre kostede det H.I.F. en Del Penge til Trods for, at Medlemmerne Chr. Petersen og Otto Larsen gjorde et stort Arbejde for at holde Udgifterne nede. Saaledes beværtede Otto Larsen alle de tyske Gæster til Middag, hvor der blev serveret rigtig dansk Flæskesteg. Det var ikke Smaating, Tyskerne satte til Livs af denne Spise.

Vi klarede os som Regel daarligt i det følgende aar – altsaa i 1933 – i Kampene mod Klubber som Hellas, Vebro, Dana og Frederiksholm under A.B.U. Dog skal det vævnes, at vi kun tabte 4-5 til Hellas, der hørte til de allerstærkeste i Turneringen, og som havde selveste Egon Sørensen, den senere Landsholdsmaalmand, paa Maal. Det, syntes vi trods alt, var et flot Resultat, vi her havde opnået.

De ”Gamle” Drenge.

De Spillere fra den grønne Tid, som er nævnt før, ville vel næppe kunde klare sig paa 1. Holdet af i Dag, fordi vor Klub rent fodboldmæssigt har udviklet sig så rivende, som Tilfældet har været. Der er ikke desto mindre god Grund til at fremhæve nogle af disse ”gamle” Drenge, som udførte den Bedrift at holde sammen trods megen Modgang gennem Tidens Løb, og de kan med Stolthed tænke paa, at de har dannet Grundlaget for Klubben H.I.F. af i Dag.

I Forbindelse hermed og fra Tiden 1925-1933 trænger sig frem i Erindringen Navne som Ejnar Nielsen, Ejnar Dalsted, Ejnar Jensen, Chr. Banke, Kail Larsen, Børre Bertram, Hakon Andersen, Martin Sørensen, Harry Dalsted, Otto Willumsen, Boe Hansen, Kai Hansen, Arnold Jørgensen, Janus Rasmussen, Eigil Jensen, Viggo Klein, Hjalmar Andersen, Erling Johansen, Bjarne Melsvig og Aage Johansen.

Flere af disse Navne prægede senere Sekundaholdene i K.B.U.s Turnering, og 7 af dem har endogsaa været med i 1. Holds Kampe under K.B.U. Det er Bjarne Melsvig, Erling Johansen, Aage Johansen, Viggo Klein, Boe Hansen, Ejnar Nielsen og Otto Willumsen.

Den af de ”Gamle”, der har holdt længst ud, er Janus Rasmussen, der endnu i Dag er en habil back paa vort Old-Boys Hold. Martin Sørensen har ogsaa holdt ud, dog ikke paa Fodboldbanen, men i Bestyrelsen, hvor han har udført et stort Arbejde.

Disse gamle H.I.F.eres Kærlighed til deres Klub er aldrig visnet.

Vi kommer under K.B.U.

Blandt de unge Spillere i 1933 var der tydeligvis mange Talenter til Fremtidens 1. Hold. Her skal nævnes Preben Jørgensen, Brdr. Ejnar og Sven Ove Svendsen, Sejer Jensen, Esman Jensen, Henning Petersen, Poul Hansen og Wilhelm Hansen. De gjorde sig flere Gange bemærket ved at vinde over 1. Holdet, og den daværende Formand Johs. Nielsen samt Otto Larsen blev klar over, at der maatte gøres noget for at udnytte disse Talenter. Da Erdman Ziegler fra B. 1908 indmeldte sig i H.I.F., og vi samtidig fik Tilgang af Vitus Jensen, Verner Jønsson og Holger Clifford, forstod de, at nu var Tiden inde til, at der kom ordnede Forhold indenfor Fodbolden i H.I.F.

Vor Forening søgte nu Optagelse i K.B.U. som ekstraordinært Medlem. Vi blev ”antaget”, og fra Juli 1934 skulde vi deltage i K.B.U.s B-Række. Der blev nu engageret Træner til Seniorspillerne, og naar man hører, at det var Sofus Johansen fra Frem, forstaar man, at vort unge Angreb lærte at lave Maal. Angrebet bestod af Vitus Jensen, Verner Jønsson, Erdman Ziegler, Ejnar Nielsen og Sven Ove Svendsen. Der var nu Fart over Feltet, hvilket Sejre som 3-1 over Vanløse (A-Rækken), 4-1 over C.I.K. (B-Rækken), 6-0 over Scott, 8-1 over Hekla, 7-1 over Avedøre og 13-3 over ”Pioneren” viser med al ønskelig Tydelighed

Ja, saa er vi naaet frem til Sæsonen, hvor vi skulde have vor Debut under K.B.U., og vi skal nu høre om Turneringerne og Placeringerne gennem de hidtil 16 spillede Sæsoner.

Red. (Sven Ove Svendsen – Eigil Hempel – Stinus Kirkeby)